GrantOne

Studerende til Front-end udviklingsarbejde søges​

Som front-end udvikler hos Grant vil din primære opgave være at udvikle nye funktioner og optimere brugeroplevelsen i vores løsning til digital fondsadministration. Du kommer til at arbejde tæt sammen resten af udviklingsteamet og vores produktansvarlige, når der skal designes og implementeres. 

Vi forventer omkring 15 – 20 timer om ugen.

Hvad søger vi:

Vi søger en studerende med interesse for frontend udvikling og mod på at udvikle nye kompetencer. Du skal have kendskab til moderne web-programmering med JavaScript/TypeScript, Angular, SASS og HTML. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt med opgaverne, men sparer naturligvis med resten af holdet. I Grant har vi en uformel omgangstone, og værdsætter konstruktive indspark, nye ideer og faglig nysgerrighed.

Hvad tilbyder vi:

  • fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemmefra.
  • et innovativt og uformelt arbejdsmiljø
  • faglig sparring i særklasse
  • hyggelige kontorer i det centrale København
  • fantastisk kaffe

Spørgsmål:

Hvis du har spørgsmål om jobbet som studentermedhjælper kan du kontakte Jacob Eiler på jacob@grantone.dk eller 23 74 04 86.

Ansøgninger sendes til jacob@grantone.dk.

Om Grant

Danmarks mange fonde er i fuld gang med transformationen fra papir-baserede arbejdsgange til et digitalt format. Hos Grant har vi siden 2015 hjulpet fondene med brugervenlige cloud-baserede løsninger, der automatiserer og effektiviserer arbejdsgangene – fra ansøgerportal, journalisering, sagsbehandling og dokumenthåndtering til afrapportering og betalingsinstruktion.  

Med GrantOne er vi kort tid lykkedes med at etablere os som en central spiller på det danske marked for digital fondsadministration. Vi har samarbejdsaftaler med flere banker og leverer i dag løsninger til et bredt udvalg af legatuddelere – fra store erhvervsdrivende fonde, til foreninger, familiefonde og almennyttige fonde, eksempelvis

  • Aage V Jensen Naturfond
  • Claus Sørensens Fond
  • DBU
  • Foreningen til Støtte for Mødre og Børn
  • Kemp & Lauritzen Fond
  • Københavns Universitet (flere fakulteter)
  • Lauritz Andersens Fond
  • Lemvigh-Müller Fonde
  • Nykredits Fond
  • Otto Bruuns Fond
  • S.C. Van Fonden
  • Skibsredder Per Henriksens Fond
  • Østifterne f.m.b.a.
    m.fl.